Ordensregler

Ordensregler GF Plantagen Kaldred – maj 2019

ORDENSREGLER FOR GRUNDEJERFORENINGEN PLANTAGEN

1. Generelt.
Foreningens veje, anlæg og grønne områder er sat under medlemmernes og deres gæsters beskyttelse.

2. Færdsel.
Kørsel med enhver form for motorkøretøj må kun ske på vejene. Højeste tilladte hastighed er 30 km/t. Hastigheden skal i øvrigt altid afpasses efter forholdene, og kan derfor være lavere end 30 km/t, af hensyn til områdets børn og dyreliv, minimering af støvgener samt forlængelse af vejenes holdbarhed.
Enhver form for væddeløbskørsel er forbudt, dette gælder også cykler og knallerter.
Al øvrig færdsel på foreningens fællesarealer, som ikke er anlagte veje eller stier, skal foregå til fods.

3. Skydevåben/farlig leg.
Brug af alle former for skydevåben inkl. luftbøsser er strengt forbudt på foreningens arealer og veje – hjælp med at sikre at evt. overtrædelser bliver anmeldt til Politiet.
Farlig leg med flitsbuer og slangebøsser etc. er ligeledes strengt forbudt på foreningens arealer og veje.

4. Husdyr.
Hundeejere skal sørge for, at hundene ikke strejfer om, og dermed er til gene for omkringboende. Ligeledes skal hundeejere drage omsorg for, at hundene ikke generer med unødigt hundeglam, samt opsamle hundens efterladenskaber på fællesarealer.
Jf. hundeloven skal hunde uden for parcellen føres i snor, alternativt være i følgeskab med en person, der har fuld kontrol over den.

5. Medlemmernes vedligeholdelsespligt.
Det pålægges medlemmerne at friholde og renholde samt foretage løbende græsslåning af græsrabatten uden for deres parcel.

Jf. deklaration for området skal medlemmerne ligeledes foretage græsslåning på parcellen mindst 2 gange årligt. Første gang ved Skt. Hans, og anden gang ultimo september.

Jf. Kalundborg Kommunes regler vedr. beskæring mod veje/stier skal grundejere med skel ud til veje, stier og øvrige fællesarealer, holde sin egen beplantning, herunder hække helt på sin egen grund året rundt.
Træer og buske skal være beskåret, så der altid er en frihøjde på foreningens græsrabatter/stier på 2,50 meter og en frihøjde over foreningens veje på 4,50 meter. Husk i den forbindelse at grene hænger længere ned i fugtigt vejr.

Ikke-indregistrerede biler og campingvogne (uden nummerplader) må ikke henstilles på parcellen. Der må maksimalt parkeres én campingvogn på parcellen.

6. Motoriserede redskaber.
Anvendelse af motoriserede redskaber må kun finde sted på hverdage inkl. lørdage mellem kl. 9-17, fredage dog fra kl. 9-20 og Søn- og helligdage mellem kl.9-12.

7. Haveaffald samt storskrald m.m.
Haveaffald, storskrald og øvrigt affald må ikke henkastes / deponeres på foreningens veje, vendepladser og øvrige fællesarealer. Der henvises til kommunens genbrugsplads.

8. Afbrænding.
Jf. Kalundborg kommunes regler for afbrænding, er det ikke tilladt at afbrænde haveaffald i sommerhusområder.
Mht. hygge- og lejrbål henvises til Kalundborg Kommunes regler på området.
Medlemmerne har til stadighed pligt til at ajourføre sig med gældende regler og eventuelle afbrændingsforbud på kommunens hjemmeside, inden nogen form for afbrænding påbegyndes.

Alle medlemmer opfordres til at hjælpe med til at ovennævnte retningslinjer overholdes, så vi kan få et godt og attraktivt fristed til glæde for alle.